|
|
01-02-2012 |
Her er referatet fra generalforsamlingen i marts 2006 Referat 2006. MM
Generalforsamling torsdag den 23 marts 2006 – Klubhus Haslevvej. Punkt 1. Formand Henrik Petersen bød velkommen til de 42 fremmødte. Bestyrelsen forslag til dirigent var Jean Nygaard, som enstemmigt blev valgt. Forslag til stemmetællere var Carl M. Andersen og Claus Billesbølle. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Punkt 2. Dirigenten gav ordet til formanden, som aflagde beretning som følger. Midtsjællands Motorflyveklub beretning 2005 Så smuttede der endnu et år, og I skal have en lille status over hvad der er foregået omkring vores lille flyveklub i det forgangne år. Jeg kan allerede sige her, at det har ikke været det mest spændende år, at være i bestyrelsen., De af jer, som var her sidste år, kan måske huske, at jeg betegnede 2004 som et ”møg år”,. Jeg ved ikke om 2005 skal betegnes som et decideret ”møg år,” men i perioder har det været noget anstrengt. Vi har været igen ramt af uheld blandt klubbens medlemmer, idet Arne Moesgaard først på sommeren mistede livet under træningsflyvning, forud for flyvestævne. Tragisk og brand ærgerligt, men skæbnen sætter jo ofte nogle store aftryk. Jeg beder jer, som minde for Arne Moesgaard, at I rejser jer, så vi med et øjebliks stilhed kan sende vores, minde og tanker, til såvel Arne som de efterladte. Ser vi på pladsen har vi haft 5043 operationer, der er defineret som starter eller landinger. Dette tal er 300 højere end sidste år, hvilket svarer til 6 %. Vi udnytter dog stadig under halvdelen af de tildelte oprationer, hvilket betyder, at vi i den kommende sæson vil arbejde yderligere på, at få nogle flere operationer fra flyveskolerne i Roskilde på banen. Antallet af medlemmer i klubben steget i forhold til 2004. I 2005 har vi registreret 165 medlemmer. Det er præcis en vækst på 2 medlemmer, hvilket jeg anser meget positivt. Vi skal dog her sende en ekstra tanke til UL- folkene, som er årsag til væksten. Det er tydeligt, at det er her fremgangen kommer fra, men det er jo underordnet, idet interessen er fælles - nemlig flyvningen. Vi besluttede jo i enigt fællesskab sidste år, at gøre det valgfrit, at være medlem af DMU. Det at kontingentet blev mere ”spiseligt”, har ligeledes haft en betydning. Det har ikke, specielt for formanden, været helt omkostningsfrit, at vi blev enige om valg friheden mht. DMU. Der har været en mindre smæde kampagne med rimeligt skarpe udfald fra DMU´s ledelse, og natte søvnen røg da også pga. raseri, idet et Flyv blad blev læst lige før senge tid, og også her var der bud efter os. Lige netop den artikel har flere medlemmer ventet et svar på fra Formanden. Jeg startede på et svar den efterfølgende dag, men måtte konstatere, at mit ordvalg var blevet ”gement og simpelt”. Det aktuelle svar ville blot trække dialogen yderligere ned på et niveau, hvor jeg som udgangspunkt ikke følte, at Midtsjællands Motorflyveklub skulle bevæge sig. Så jeg valgte, at tie, idet vi (os alle som var her sidste år), ikke skulle undskylde overfor nogle som helst, at vi blot ønskede, at give vores medlemmer samme muligheder som andre klubber. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal til bords med DMU, og tilbyde/foreslå dem, at fortælle medlemmer her i klubben hvad de står for. Det bliver en af den nye bestyrelse opgaver at skabe kontakt. Kan for øvrigt orienterer om, at af klubbens 165 medlemmer er 79 tilmeldt DMU hvilket er meget positivt. Hvad er der ellers sket i løbet af året? Vi har holdt 6 bestyrelsesmøder, og der har endnu engang været meget tæt på 100 % mødedeltagelse, hvilket jeg værdsætter meget.Mange ting bliver som vanligt vendt rigtigt meget, men trods den, af og til, vigtige uenighed er tonen altid sober.Samarbejdet har igen i år været god i bestyrelsen, og alle har bidraget godt til, at MM er blevet drevet godt på alle punkter i det forgangne år. Det vil jeg gerne sige alle tak for.En ekstra tak til John A. og Aksel Frederiksen, som ønsker at stoppe bestyrelsesarbejdet og dermed ikke genopstiller. Vi mister jo kasseren, som ikke er en uvæsentlig post, så jeg håber der ved afstemningen i aften, er en kandidat, som kunne være interesseret i denne post. Kompetencerne til kasserer posten ligger nemlig ikke hos de resterende bestyrelsesmedlemmer. Vi har haft indbrud 3 gange, som mere har tangeret hærværk end tyveri. Det sidste resulterede i, at de stjal redningsværktøjet. Det er tåbeligt, for det plejer de jo at bruge til at smadre det meste af klubhuset med. Så det kan de jo ikke mere. Det betyder sikkert, at vi flytter kassen med værktøj ud af klubhuset. Det er jo indbydende at værktøjet hænger foran næsen på ”gæsterne”, når de skal stjæle kr.25.- fra køleskabet. Vi har skiftet flyvepladsleder. Tak ti l Søren for et stor arbejde, og velkommen til Lars, som ikke har kedet sig i sin nye tjans. Vi har haft besigtigelse af såvel SLV som amtet, og begge parter roser vores anlæg. Apropos amtet kan jeg fortælle, at vores miljøgodkendelse er udløbet mht. til den dato, som var skrevet i den seneste. Det skal dog forstås på den måde, at nu kan der ske ændringer til den hvis nogle af parterne har krav/forslag til ændringer – eller løber den blot videre uændret. Vi har talt om, at kigge på den lidt ”sjove” måde T&G opgøres på mod egentlige starter, men det er ikke et problem pt.. Så er der vel ingen grund til, at begynde at gøre opmærksom på vores eksistens. Vi har intet hørt fra slagteriet vedrørende de skorstene som vi talte om sidste år. Vi har selv holdt lidt lav profil, idet de varslede en pæn stigning af jordlejen på seneste møde – som vi ikke har set noget til – det takker vi for. Vi har fået en benzinforening, som har samme adresse som Ringsted Flyveplads. Konstruktionen omkring benzinen er den, at klubben ejer anlægget, idet vi har fået det overdraget af BP, og det er MM, som er jordlejeren. Det er så benzinforeningens opgave, at drive anlægget, og i denne sammenhæng betyder det kort og godt: Sikre det fungerer, indkøbe benzin og sælge dette. MM har lånt RFB 100.000.- hvilket fremgår af regnskabet. Beløbet svarer til værdien af den benzin, som blev overtaget i forbindelse med, at foreningen overtog salget. Der er udfærdiget et lånedokument, hvor i der er aftalt en forrentning på 2 %, og en afdragsperiode på 10 år. Der er i hele den omtalte overtagelses fase arbejdet benhårdt af den nyetablerede bestyrelse, hvilket fortjener en stor ; Tak for hjælpen og tillykke til os alle, idet formålet jo har været at sikre benzin på pladsen. Men projektet har til tider siddet som en ubehagelig knude i maven. Alle forsikringsforhold er i orden, men vi skal dog inden for kort tid etablere en benzinudskiller, hvilket er et krav fra miljøforsikringen. ArrangementerNiveauet for arrangementer har ligget på niveau med tidligere år. Vi har beskrevet nogle af dem i klubbladet, så jeg skal ikke trætte jer med gennemgang af de enkelte, men til gengæld fremhæve nogle enkelte.Skt. Hans aften med naboflyvning blev en pæn succes. Vi havde jo, vejrmæssigt en formidabel aften, hvilket resulterede i, at alle åbenbart var på terrassen. Det lykkedes os nemlig, at få 2 opringninger af folk, som følte sig generet. Men ca. 140 glade og tilfredse naboer fik et løft. Tak til alle, som gav en hånd såvel i luften som på jorden. Sorte Sild i Gørlev som jeg plejer at rose til skyerne – roser jeg ikke i år. Gørlev var meget sent ude med indbydelsen, som betød at det kolliderer med andet arrangementet. Så det blev aftalt, at aflyse. Der har været Tønder tur med Perby Tour, Klubmesterskab, Hjemmebygger dag, UL- Dag og sågar en fiske dag. Nogle mesterskaber i præcionskast med fiskestang og lod, havde et problem med at finde en velegnet plads, så de lånte flyvepladsen. Ud over disse har året jo omfattet Standerhejsning, PFT aftener, (tak - Lars-dit program er blevet rost), besøg af Aeopa og ikke at glemme Julefrokosten. Pladsen har endnu engang været benyttet i forbindelse med TV optagelser. En udsendelse, som vist primært er for de unge – hedder i hvert fald NØRD, havde optagelse af noget helikopter dans, som er blevet vist. Arbejdsdag – sådan en har vi sandelig også haft. Der blev ordnet fliser, hegn og andre praktiske ting. Fremmødet var moderat, men tilstrækkeligt. Vi har fået en del klager, som allerede nævnt omkring SKT. Hans. Det er desværre ikke de eneste. En enkelt klage bestod af 2 tæt skrevne A 4 sider. På disse var fly reg. og tidspunkter for overflyvning af klageren bopæl ved Ringsted Å, i forlængelse af bane 23 noteret. Klagen var sendt til SLV, som henvendte sig til os for dokumentation af de pågældende flyvninger. Det, som klageren mente, at kunne angribe var, at der blev udført skoleflyvning uden for de tilladte tidspunkter. Det betød, at vi måtte indsende journalsider for de aktuelle datoer. Inden de røg af sted gennemgik Lars siderne, og fra ham til jer skal lyde: Der er altså nogle smuttere. Nogle havde slet ikke skrevet i journalen og nogle var taget af sted, men aldrig kommet hjem , i hvert fald ifølge journalen – husk den. Tilbage til klagen – blev afvist på alle punkter. Dvs. alle flyvninger var efter bogen. Selvom der ikke var noget at komme efter, så husk, at det ikke er alle, som finder flyvning spændende. Husk - hjælp vores gæster mht. vores landingsrunde og især udflyvning af bane 23. KlubbladetVi har udsendt 2 klubblade i det forgangen år. Det er tidskrævende at lave et spændende blad, og et klubblad skal være spændende for at være berettiget. Men I skal ikke forvente flere blade i det kommende år. Jeg modtager klubbladet fra Maribo Flyveklub, og kan se, at de har samme problem. Der er simpelthen for lidt interesse i, at holde dampen oppe på det. Vi har ellers i Leif Gyllun en god samler af stof, så det er blot at byde ind med indslag., HjemmesideVores hjemmeside som Claus Brun administrerer med dygtig hånd er meget besøgt. Vi prøver fra bestyrelsen side blive endnu bedre til, at bruge denne som tale/information kilde. Det er en meget flot og velfungerende side hvor medlemmer, gæster og andre nysgerrige kan læse lidt om klubben. Der er dog også nyttige links, som kan hjælpe klubbens egne medlemmer i hverdagen. Nu skal vi have denne opdateret med en masse praktiske oplysninger. Så kig på den jævnligt.Er der for øvrigt noget, som I som medlem, syntes mangler eller vil bidrage med, så kontakt endelig Claus Brun. Fly-sik repræsentantEr Lars Jensen, men han ønsker at trække sig fra denne del, så hvis vi i fællesskab kan huske dette under eventuelt skal vi have peget på en ny repræsentant. Lars har dog bedt om, at jeg – inden han går af – henstiller til, at man benytter radioen når man flyver på banen. Ifølge Lars har der i året været min. 2 situationer, som kunne havde udviklet sig uheldigt. Begge kunne været undgået ved radio brug. Er man ikke sikker i fraseologien så pyt med – blot sig hvor du er og hvad hensigten er. PerspektivudvalgetVi nedsatte et P.. efter sidste generalforsamling, af medlemmer uden for bestyrelsen. Jeg var ikke sen til, at få presset dem lidt i gang med mine tanker, og de er selv kommet med en del rigtig gode tanker. Men det der så er sket, er at P… er blevet noget presset, idet Lars Jensen er trukket ind i bestyrelses arbejdet og Ricard har taget kampen med Benzinforeningen. Så der røg nogle ressourcer og timer, men jeg skal hilse og sige, at de kommer stærk igen for som vi konkluderede sidste år – der skal mere aktivitet på anlægget og medlemsniveauet skal bevares. Noget surt var det dog, at P.. havde planlagt et åbent hus dag ultimo august, som måtte pilles af. DMU mente, at de skulle spolere denne mulighed, idet den fremsendte ansøgning vedr. flyvning mod betaling, for DMU medlemmer, ville man ikke give os. Det var en noget misforstået handling, idet man faktisk fratog DMU medlemmer nogle rettigheder. En rigtig kedelig oplevelse har vi da også været vidne til, idet en person åbenbart havde den opfattelse, at det ville være fornuftigt med et personligt angreb på Leif Pedersen. Leif får ca. 50 kr. i timen for at slå græs og tromle. Dette beløb dækker såvel arbejdsløn, traktor og brændstof, så det tangerer ren service. Men den pågældende person, mente åbenbart, at Leif skulle anmeldes til Skattevæsenet, idet han sikkert ikke kunne redegøre for indtægten fra klubben. Den pågældende er altså i besiddelse af en viden som ikke alle har!!!!!!! Hvad fanden den pågældende, som for øvrigt ikke ville stå frem for væsenet, idet vedkommende anmeldte anonymt, havde forestillet sig, ved jeg ikke. Men jeg er Leif yderst taknemlig for, at han ikke smed plæneklipperen i hovedet på klubben, og bad os om at klare græsset på en anden måde. Leif havde naturligvis styr på tingene og rent bord. Men selv skattevæsenet spurgte ham, om det ikke var en dårlig forretning at slå græsset for den betaling. Men det er usmageligt og uacceptabelt, og jeg håber, at anmelderen er et tidligere medlem, for personer, som kan opførere sig på denne måde er uønskede i MM. RegnskabetJeg plejer som regel at tillade mig at kommentere regnskabet selv om vi går det igennem om et øjeblik.Ser vi på det fremlagte budget, som vi havde sidste år, så mener jeg vi budgetterede med et underskud på 50.000.-. Forsamlingen hjalp jo dette lidt på vej, idet vi blev enige om, at alle skulle betale DMU første halvår 2005. Der havde vi afsat et ”tab”, da vi betaler forud. Jeg kan godt fortælle, at der blev læst korrektur 100 gange på den vedlagte skrivelse til kontingent indbetalingerne sidste år. Der var 4 løsninger, men det lykkedes næsten at få alle til at ramme rigtigt i første forsøg. Vi fik ligeledes forhandlet os til en kompensation fra BP, i forbindelse med en del af de engangsomkostninger, som vi ville blive ramt af. Derfor en forbedring på 100.000.- i forhold til budget. Det, som nu viser sig er, at det forhøjede kontingent betyder at driften hænger sammen. Og vi så fra år til år kan vurdere, om renteindtægterne skal puttes i bunken eller bruges. Vi har for budgettet 2006 lagt ind, at der skal gennemføres forbedringer på huset, ligesom vi får benzinudskilleren på banen. Hvad ligger eller af opgaver til bestyrelsen i 2006 udover den almene drift, så I kan komme ud og flyve: Før nævnte benzinudskiller er et prioriteret projekt, banemarkeringer påbegynder en udskiftning – støbes i glasfiber, er der penge tilbage, skal der ske en renovering af huset med beklædning. Perspektivudvalget har nogle ting i støbeskeen, som betyder der skal afholdes et åbent hus arrangement. Vi skal have øget kontakten til såvel den politiske side som pressen. Vi skal være et del af kulturen i Ringsted. Der skal arbejdes på forslag til aktivitets forøgelse, og man skal vel lige så stille begynde at kigge på klubbens 50 års jubilæum. Skal det være noget specielt skal der lægges planer i god tid. Så er det tid til tak: Tak til alle jer som giver en hånd med på mange områder. Det være sig med flyvere, klubblad, miljø beregning, muldvarpe fangning eller anden hjælp. Det er en del af et klubliv at man deltager, men en tak herfra, er det mindste som vi fra bestyrelsen kan give. Ligeledes tak til Jens Jørgen for de daglige gøremål som han får fra hånden. Dejligt at pladsen og klubhuset altid fremstår ordentligt og ryddeligt. Hegnet er blevet kanon flot. Som altid - vil jeg sige til Jer medlemmer - igen, at I kan være stolte af vores flyveplads på mange punkter. Gør Jeres til at denne fremstår ordentligt og pas på den. Og husk, at uanset hvad vi flyver og hvorfor – er vi medlem er MM, er det klubben og dennes formåls paragraf,som kommer i første række, og personlige interesser i anden. SLV´s og amtet har begge været på besøg, og der er kun til vores anlæg. Afslutningsvis vil jeg for mit eget vedkommende sige, at kan det nærme sig, at jeg siger tak for denne gang mht. bestyrelsesarbejdet. Jeg har netop fået Europa som arbejdsplads, hvilket betyder, at det kan være mit sidste år i bestyrelsen, da det bliver meget krævende. Noget som vi måske skal tage højde for ved den kommende konstituering. Med disse ord, vil jeg sige tak for et godt 2005, og velkommen til den nye sæson 2006 som vi indleder med standerhejsning lørdag d. 29 april kl. 10.00. Dirigenten spurgte forsamlingen om der var spørgsmål og eller kommentarer til formandens beretning. Evald Bank spurgte til effekten af det tidligere aftalte årskort. HP svarede, at det nu var ”lagt på hylden”, idet kontingent og pris for årskort stort set var samme .Arne Rugtved kommenterede DMU´s nej til flyvning mod betaling. ”Næste gang et sådant arrangement bliver blokeret af DMU/KDA, kan vi blot flyve gratis. ” LHP. Når amter erstattes af regioner, bliver det kommuner som stå for miljø, så man bør nok følge op på amtets svar på, at vores miljøgodkendelse er udløbet mht. til den dato, som var skrevet i den seneste. Det skal dog forstås på den måde, at nu kan der ske ændringer til den hvis nogle af parterne har krav/forslag til ændringer – eller løber den blot videre uændret. Støjklager omkring naboflyvning: forskellige forslag til at løse problemet måske en anden dag hvis det blev annonceret på den rigtige måde start tidligere slut tidligere . Dirigenten spurgte herefter om beretningen kunne godkendes. Beretningen blev godkendt enstemmigt. Punkt 3. Aflægges regnskab. Kasserer John C.P.Andersen takkede Henrik for hans ide sidste år med at sætte kontingent op til kr. 550 og gøre det frivilligt at være medlem af DMU/KDA. Det har givet en god balance i regnskabet, så sidste års underskud før renter var på ca. kr. 39.000 ,er nu vendt til et overskud på knapt kr. 9000 også før renter. Ca. ½ million obligationer udløber inden for en kort årrække . De er steget med 5 point, og bankrådgiver råder til at overveje salg, mod at købe lidt længere løbende obligationer, hvis ikke vi står og skal bruge pengene her og nu., og derved tage en god fortjeneste hjem. Budget 2006 var sat til et overskud på kr. ca. 8000 efter renter, idet der var sat penge af til blandt andet en ny benzin udskiller og nye vinduer og andet vedligehold af klubhus. Overskud kr. ca. 8000 efter renter er baseret på et kontingent på kr. 575 , en stigning på kr. 25.-. Under spm. til regnskabet gjorde Leif Hyldegaard Petersen opmærksom på, at klubben om 3-4 år, når afskrivninger var væk, let kunne få et overskud og mente at lønudgifter på kr. 13.000 med rette kunne tages under erhvervsdelen i regnskabet. Kasserer takkede for oplysningen og var opmærksom på problemet, som helt sikkert vil blive en opgave at løse for den nye kasserer. I år var der knapt kr. 10.000 i underskud på erhvervs afdelingen, som omfatter – ”Pladsen Værkstedshangar og Jordleje hangarer. ”, og som følge heraf er fritaget for skat. Resten af regnskabsposteringer er klubbens som i kategori ”idræt” og som derfor må have et overskud op til kr. 50.000 før renter uden at skulle betale moms. Herefter blev Regnskab, Kontingent kr. 575, og budget på overskud kr.8.000 godkendt. Punkt 4. Der var ingen indkomne forslag til behandling. Punkt 5. På valg var Michael Holm og Jørgen T. Andersen som genopstiller. John Andersen og Aksel Frederiksen ønskede ikke at genopstille. Den nye bestyrelse er som følger: Jørgen T. Andersen – Claus Brun - Michael Holm – Lars Jensen - Leif Pedersen – Henrik Pedersen – Axel Rasmussen . Der var skriftlig afstemning omkring Axel Rasmussen med 41 stemmer og Jørgen T. Andersen med 39 stemmer, Mikael Holm med 36 stemmer, og Claus Brun med 28 stemmer. Hans Havsager fik 20 stemmer og blev derfor ikke valgt til bestyrelsen. Suppleanter: Hans Havsager, Søren Ebdrup. Punkt 6. Valg af revisorerJohn C.P.Andersen og Hans Jørgen Rasmussen blev valgt til revisorer. Punkt 7. Valg af Repræsentanter til DMU repræsentantskabsmøde. Valgt blev John C.P. Andersen, Richard Matzen og Leif Pedersen. Punkt 8. Eventuelt: her nævnte Lars Jensen at han trak sig som Flysik repræsentant efter han var blevet Flyvepladschef. Niels Albertsen indvilligede i at overtage jobbet som Klubbens Flysikrepræsentant. Under eventuelt bragte Leif Pedersen sagen omkring den anonyme anmeldelse på op. Anmeldelsen blev læst op, og i den efterfølgende dialog blev Leif Pedersen spurgt, om han havde nogen mistanke til hvem anmeldere kunne være. På dette svarede han ja, og nævnte efterfølgende at han mente det var Niels Kristensen. Dette afledte naturligvis en kraftig reaktion fra Niels Kristensen, og dirigenten måtte efterfølgende stoppe diskussionen og gøre opmærksom på, at dette nu hørte under personlige forhold, og var der for ikke relevant på generalforsamlingen. Efterfølgende har Leif Pedersen undskyldt episoden overfor Niels Kristensen.
Ringsted torsdag 23 marts.
Dirigent Jean Nygaard Formand Henrik Petersen. |