Midtsjællands Motorflyveklub

Startside
Flyvepladsen
Kalender
Trafikstyrelsen
Briefing
Bestyrelsen
KDA og andre klubber
Jokes
Gode flyvepladser
Tekniske tips
OY-SIK
Webmaster
Billedearkiv
EKRS Benzin
Undervisning
Bestyrelsesreferater
UL-siden
Gamle dage
DMU Ringsted

 

01-02-2012

 

Ekstraordinær generalforsamling i Midtsjællands Motorflyveklub (MMFK) den 28. april 2007.

 

Generalforsamlingen fandt sted i klubbens lokaler på Haslevvej 58 i Ringsted.

 

Dagsorden

1.                   Valg af dirigent og stemmetællere.

2.         Ændring af vedtægternes §1, §4, stk. 1, og §10, nr. 7, i henhold til de ændringsforslag, bestyrelsen fremsatte på den ordinære generalfor­samling den 22. marts 2007 

1.                   Valg af dirigent og stemmetællere.  

            Efter forslag fra bestyrelsen blev Richard Matzen valgt som dirigent. 

            Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.                

            Som stemmetællere blev Carl Andersen og Arne Rugtved valgt. 

            Hans Havsager blev valgt som referent.                     

2.         Ændring af vedtægternes §1, §4, stk. 1, og §10, nr. 7, i henhold til de ændringsforslag, bestyrelsen fremsatte på den ordinære generalfor­samling den 22. marts 2007.  

            Med henvisning til debatten den 22. marts 2007 blev ændringsforslagene gennemgået af Claus Brun og Richard Matzen. 

            Der var ingen spørgsmål eller bemærkninger til forslagene, 

            Ved afstemning ved håndsrækning stemte 36 af de 37 tilstedeværende stemmeberettigede ja til ændringsforslagene. Èn undlod at stemme. 

            Ændringsforslagene var herefter vedtaget af generalforsamlingen.                    

Refereret af

Hans Havsager.

 

 

 

 

 

 

Ordinær generalforsamling i Midtsjællands Motorflyveklub (MMFK) den 22. marts 2007 fra kl. 19.30.

 

Generalforsamlingen fandt sted i klubbens lokaler på Haslevvej58 i Ringsted.

 

Dagsorden i henhold til § 10 i klubbens vedtægter:

1.                   Valg af dirigent og stemmetællere.

2.                   Aflæggelse af årsberetning.

3.         Fremlæggelse af regnskab for 2006 til godkendelse

Fastlæggelse af kontingent for 2007.

Godkendelse af budget for 2007.

4.                   Behandling af indkomne forslag.

5.                   Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

6.                   Valg af revisorer.

7.                   Valg af repræsentanter til DMUs repræsentantskab.

8.                   Eventuelt.

 

1.                   Valg af dirigent og stemmetællere.

 

            Efter forslag fra bestyrelsen blev Richard Matzen valgt som dirigent.

 

            Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.                   

 

            Som stemmetællere blev Claus Bindesbølle og Arne Rugtved valgt.

                     

2.                   Aflæggelse af årsberetning.

 

            Formanden, Henrik Pedersen, aflagde bestyrelsens beretning for 2006. Han orienterede i den sammenhæng om, at han af arbejdsmæssige grunde ikke havde kunnet præstere det nærvær for klubben og plad­sen, han som formand mente sig forpligtet til. Derfor genopstillede han ikke igen til bestyrelsen.

 

            Formandens manuskript til den mundtlige beretningen er optrykt som bilag til dette referat.

 

            Claus Brun supplerede med information om de aktiviteter, der var foreta­get i forhold til DMU.

 

            Der var ingen spørgsmål, og beretningen blev godkendt enstemmigt.

 

3.         Fremlæggelse af regnskab for 2006 til godkendelse

Fastlæggelse af kontingent for 2007.

Godkendelse af budget for 2007.

 

I kassereren, Axel Rasmussens, fravær blev regnskabet gennemgået af Hans Jørgen Rasmussen.

 

Et spørgsmål fra Erik Borch om det skattepligtige resultat blev besva­ret. Der indsendes selvangivelse f.s.v. angår den såkaldte erhvervsdel.

 

Formanden gjorde specielt opmærksom på uforudsete udgifter i forbin­delse med etablering af benzinanlægget: Miljøforsikring (25.000 kr.) og benzinudskiller (70.000 kr.).

 

Efter spørgsmål fra Niels Kristensen blev der uddybet vedrørende jordleje (hangarer) og el-måling samt ejendomsskat.

 

Regnskabet blev herefter godkendt enstemmigt.

 

Bestyrelsens forslag om kontingent for 2007 på kr. 600 blev enstem­migt godkendt.

 

I forbindelse med budgettet blev der særligt gjort opmærksom på det store beløb, der var afsat til renovering af klubhuset. Renoveringen skulle være sket i 2006, men etablering af benzinanlægget havde fået prioritet frem for den.

 

Budgettet blev godkendt enstemmigt.

           

4.                   Behandling af indkomne forslag.

 

            Med indkaldelsen til generalforsamlingen var medsendt forslag til ved­tægtsændringer fra Arne Rugtved samt vedtægtsforslag og almindeligt beslutningsforslag fra bestyrelsen.

 

            Arne Rugtveds forslag til vedtægtsændringer drejede sig dels om det samme som bestyrelsens vedtægtsforslag m.h.t. DMU/KDA, dels om flyvepladslederens mulighed for kommercielle og merkantile interesser i flyvning. Da han anså de førstenævnte dækket af bestyrelsens forslag og det sidstnævnte for uaktuelt, trak Arne Rugtved sine forslag.

 

            I sammenhæng med tidligere beslutninger, med den debat som havde fundet sted om DMU/KDA, og med at der nu var etableret en særlig af­deling, som i forhold til DMU kunne samle DMU-medlemmerne og være deres klub i forhold til DMU, havde bestyrelsen fremsat forslag til ændring af vedtægternes §1 og §10, stk. 7, hvorved klubben som så­dan skulle ophøre med at være tilsluttet KDA via DMU.

 

            Forslaget gav anledning til en langvarig debat.

 

            Med baggrund i kritik af den måde, som Knud Nielsen, DMU, og Aksel Nielsen, KDA, var blev behandlet på det orienteringsmøde, er var af­holdt med dem som aktører, og i behovet for tilknytning til DMU og KDA for PPL-indehaverne, blev bestyrelsen opfordret til at trække sit forslag.

 

            På den anden side blev der fremført argumenter for bestyrelsens ved­tægtsforslag:

 

                                    Tidligere beslutninger

                                   

DMU skal ikke blande sig i MMFKs interne anliggende

                                   

MMFK er fælles klub for de forskelligartede flyveaktivite­ter, der finder sted på pladsen, og skal ikke som sådan have tilknytning til DMU. Tilknytningen til DMU skal sam­les i en særlig afdeling for PPL-piloter, der ønsker det – sådan som UL-medlemmerne har det.

 

På tværs af disse grupperinger var der forståelse for, at der skulle være adgang til medlemskab af DMU for dem, der ønskede det.

 

Ved afstemning om forslagene til ændring af §§ 1 og 10 var der blandt generalforsamlingens deltagere klart flertal for bestyrelsens forslag. Jf. dog herom nedenfor.

 

Efter en kort debat om bestyrelsens forslag til ændring af vedtægternes §4, stk. 1, blev der også konstateret et klart flertal blandt de deltagende for dette.

 

Ingen af forslagene vedrørende §1, §4, stk. 3, og §10, stk. 10, kunne dog endeligt vedtages, fordi den nødvendige majoritet blandt klubbens stemmeberettigede ikke var til stede på generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen meddelte, at forslagene herefter vil blive genfremsat på en ekstraordinær generalforsamling (der finder sted den 25. april 2007).

 

            I tilknytning til vedtægternes §8, stk. 3, ønskede bestyrelsen general-for­samlingens beslutning (men ikke vedtægtsændring) om, at indkal-delse til generalforsamlingen og andre skriftlige meddelelser fra klub-ben kan ske ved både almindelig postforsendelse og med email. Bestyrelsen fremhævede i den forbindelse, at almindelig postforsen­delse fortsat skulle anvendes i forhold til medlemmer, som man ikke havde nogen emailadresse på, og til medlemmer, som havde tilkende­givet ønske om ikke at få meddelelser med email.

 

            Efter debat blev bestyrelsens forslag vedtaget, men med den begræns­ning, at meddelelser om eksklusion, indkaldelser til generalforsamling og lignende væsentlige meddelelser fortsat skal ske ved almindelig postforsendelse.

           

 

5.                   Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

                     

            Der skulle vælges 3 til bestyrelsen.

 

            Leif Pedersen og Hans Havsager genopstillede.

 

            Bill Christoffersen blev stillet op efter forslag fra bestyrelsen.

 

            De 3 blev herefter valgt enstemmigt.

 

            Som suppleanter blev valgt Evald Bank og Niels Albertsen.

 

6.                   Valg af revisorer.

 

            Hans Jørgen Rasmussen og John Andersen blev genvalgt som reviso­rer.

 

7.                   Valg af repræsentanter til DMUs repræsentantskab.

 

Der var tilslutning fra generalforsamlingen til, at den ikke kunne fore­tage disse valg. Det forventes, at DMU-afdelingen tager sig af det.

 

8.                   Eventuelt.

 

            Bestyrelsen gav tilsagn om at ville behandle hyppighed og tidspunkter for udsendelse af klubbladet og giver redaktøren besked om det.

 

            Der var stor tilslutning til den varme tak til Henrik Pedersen for hans store indsats gennem mange år, som blev fremført af Claus Brun og Richard Matzen         

 

 

Refereret af

Hans Havsager.