|



















01-02-2012
| |
GF i Midtsjællands Motorflyveklub
Haslevvej 56 den 19. Marts 2009
Pkt. 1 Valg af dirigent og stemmetællere
Claus Brun foreslår Ricard Matzen og der er ingen indvendinger
RM valgt til dirigent – og konstateret om den lovlig.
Claus Bindesbøll og Knud Ånæs vælges til stemmetællere.
Niels Kristensen påstår, at han ikke har fået indkaldelsen.
CB det har du fordi du ikke er medlem grundet restance. Niels Kristensen først
indbetalt sit kontingent den 9. Mats 2009 altså efter udsendelsen af
indkaldelsen til generalforsamlingen.
RM er der nogen der mener at GF ikke er lovlig indvarslet og beslutningsdygtig –
ingen indvendinger
Ordet til CB.
Pkt. 2 beretning.
CB aflægger beretning.
Beretning for Midtsjællands Motorflyveklub for klubåret 2008-2009
Vi har 148 medlemmer for øjeblikket
Det forgangne klubår bød på både gode og dårlige begivenheder. Vi har haft 8
bestyrelsesmøder, og jeg synes, at vi har et godt samarbejde og har nået mange
ting.
Først kan vi fortælle at isoleringen af klubhuset har betydet at vi har sparet
ca. kr.15.000 på vor elregning om året plus at vi har fået et meget bedre
indeklima.
I dette klubår blev vi nød til at opkræve kontingenterne inden den 20. okt. 2008
for DMU ville have medlemsbetaling den 1. Nov. 2008. Sådan bliver det også i
fremtiden. Et hjertesuk hvorfor skal bestyrelsen tigge og bede om at man
indbetaler sit skyldige kontingent? Husk vi gør et frivilligt ulønnet arbejde og
hvorfor skal det gøres mere besværligt? Endelig kan vi anbefale at når I
indbetaler at I kan spare kr. 25,- for vi behøver ikke at få fremsendt bilag. Så
husk hvis I ikke indbetaler rettidigt så mister I FLYV og skal betale
landingsgebyr. Endelig for dem, der har Deres fly forsikret hos DMU, skal betale
en selvrisiko på kr. 25.000,-
Flypladslederen har ført en skarp kontrol med hensyn til landinger, og det har
betydet at vi har fået ca. kr. 16.000 i merindtægt, dog må vi bede Jer om
stadigvæk at indberette til Bill, når I ser nogen, der snyder, for det går også
udover os alle.
Isoleringen af klubhuset og de forøgede landingsindtægter er hovedårsagen til at
vi har overskud på regnskabet i år.
Vort klubblad kører godt, og det kan vi takke vor kvindelige redaktør Tove
Rugtved for. Et lille hjertesuk, send hende artikler om oplevelser flyvetips og
lign. kan kommer andre til glæde og gavn.
Vor hjemmeside bliver besøgt ca. 30 gange dagligt, så den må dække et behov.
Også i år er der blevet udført meget frivilligt arbejde som vi nu nyder godt af.
Se bare dræningen af vejen mellem hangarerne og banen, der står ikke vand
længere. Der er blevet ryddet op i øst enden af parkeringspladsen, således at vi
kan blive fri for parkering på vejen til værkstedshangaren. I det hele taget er
der blevet pænt, når vi lige ser bort fra de sidste hangarer, hvor ejerne dog
har lovet at bringe forholdene i orden i løbet af foråret. Vort klubhus trænger
også til en kærlig hånd indvendigt. For i toilettet og forgangen til pilotrum
trænger gulvet til en omgang. Dernæst bliver vi også nød til at forny tagpappen
på klubhuset , vi har en del utætheder bare se op.
Takket været vor flyveplads er offentligt godkendt, bliver der taget hensyn til
os, se bare de nye skorstene på Danish Crown blev sat således, at de ikke
generer vor plads, endvidere foreligger der en ny byplan fra Ringsted kommune,
der berører områderne omkring os, her ser det ud til, at der er taget hensyn til
os. Vi har dog for en sikkerheds skyld bedt SLV om gennemse denne byplan. Dette
skulle så give os en større sikkerhed for EKRS´s fremtid.
Vagn Jensen DMU, holdt et foredrag om KDA´s nye EDB system MenWin. Dette system
går i korthed ud på at KDA i fremtiden kan opkræve kontingenter for alle
tilsluttede flyveklubber. KDA vil oprette en Database for disse flyveklubbers
medlemmer, således man udgår, at betale dobbelt kontingenter, at KDA kan varsle
det enkelte medlem om, for et eksempel, at nu er det tid til et nyt PFT med
mere. Der er dog et uafklaret spørgsmål, for hvad de medlemmer, der ikke
tilhører DMU eller DULFU, betale for denne service, som mest er til glæde for
kassereren i klubben?
Vi har sendt et færdigt forslag til DMU om fælles benzinkort, som skulle dække
Danmark, vi har rykket mange gange, og der er tilsyneladende ikke sket noget i
sagen endnu.
Vi forelægger et par små justeringer til vedtægterne, dels for at følge med
tiden, og dels af hensyn til en lettere og billigere administration af klubben.
Blandt andet har indkaldelsen til denne generalforsamling kostet kr. 6000,-
fordi vi skal indkalde pr. brev, hvilket bestyrelsen finder er en ganske
unødvendig udgift.
Endelig så kører vort benzinselskab godt, og det skal bestyrelsen i Ringsted
flyveplads Benzin have en stor tak for. Overskuddet i dette selskab forventer vi
vil blive ca. kr. 25.000,-, som skal bruges til konsolidering af selskabet og
betale af på gælden.
Vi har haft følgende aktiviteter i klubåret:
1. Stander hejsning den 19.april
2. Vi deltog i DMU´s landsmøde i Odense den 26. april
3. DMU tur til England hvor der deltog 3 maskiner fra MM
4. Dræning af tilkørselsvejen til Hangarerne i maj.
5. Sct. Hans aften med naboflyvning hvor vi havde ca. 160 oppe og flyve. Husk
hvor få nabo klager vi har haft siden vi startede dette.
6. Tur til Ærø i et skønt vejr hvor der deltog ca. 10 fly inkl. ultralette den
5. Juli
7. I aug. havde Flyvning med Danish Crown med ca. 35 deltagere
8. Klubmesterskaberne blev afholdt den 13. Sep. Desværre med for få deltagere.
Jeg ved ikke om der stadig er interesse for denne aktivitet?
9. I sep. gik vor udenlands tur til England med besøg på Old Warden og Goodwood
med 2 fly og 7 mand.
10. Vi skulle have været til Rügen den 5. Okt. Blev aflyst på grund af dårligt
vejr og vi vil prøve at gennem fører den i løbet af 2009.
11. Vi havde 2 fly er tog ned i okt. og sagde farvel til Tempelhof inden den
lukkede.
12. Den 6. Dec. Blev årets julefrokost afholdt hvor 35 deltagere nød Astas gode
jule mad.
13. Vagn Jensen fra DMU kom i midten af jan. Og fortalte om KDA´s nye EDB system
MEDVIN
14. Den 27. Jan havde vi foredragsaften med havarikommissionen
15. Den 12. Og 26. marts kom Lennart for at afholde PFT aftener
Desværre har året også budt kedelige ting. Vi har fået en alvorlig pris stigning
på flybenzin, som har givet en fordyrelse på kr. 100-200 pr fly time, dernæst
kommer så forværringen af den globale økonomi og fra 2010 skal vi betale moms på
flyindkøb og reparationer. Dette virker ikke fremmende på flyvningen, derfor har
bestyrelsen også droppet anskaffelse at et klubfly i første omgang, hvis formål
ellers var at få nye og yngre medlemmer til MM.
Vi haft hærværk igen, nogen havde tømt en af vore ildslukkere i pilotrummet, så
ud over prisen på ildslukkeren, var der et større rengøringsarbejde. Der for
bliver rummet nu videoovervåget alle døgnets timer.
Til næste år fylder MM 50 år, og det et år efter at KDA fyldte 100 år. Vi mener,
at det bør fejres, derfor agter vi at nedsætte et udvalg, som skal sørge for at
vi får en minderig dag, samt at vi bliver mere kendt i Ringsted og omegn.
Til slut vil jeg takke de mange medlemmer der har hjulpet til i årets løb med at
vedligeholde og forbedre vor dejlige plads. Ingen navne nævnt ingen navne glemt
Jeg vil også takke bestyrelsesmedlemmerne for et godt og sagligt arbejde.
Claus Brun
AxR har en kort bemærkning. Til indbetalingerne brug ikke banken til at sende
brev det er dyrt og vi har ikke brug for det.
RM er der kommentarer indvendinger?
JC spørgsmål vil gerne have begrundet at vi ønsker senior kontingent lukket.
CB beder dem der er over 60 år om at række hånden op – det er forklaringen (80%
har hånden oppe)
Leif Hyldegård vil gerne have kontingent satserne på hjemmesiden
CB Det vil blive gjort.
RM er der bemærkninger. (ingen bemærkninger der klappes )
Pkt 3 (regnskab)
RM foreslår at vi tager det i 2 omgange Aflæggelse og nyt Budget
Hans Jørgen Rasmussen aflægger regnskab.
RM drøftelse af regnskab - RM der et overskud hvorfor ?
CB det beror på startafgifter og varmebesparelse (el)
LP spørger om hvorfor afskrives?
AxR Det har revisor rådet til og det har vi gjort.
RM spørgsmål - RM har bemærket der er kr.51.000 i overskud på hangarleje er det
rimeligt ??
Arne Rugtved + Havsager der er jo også en del ejere, der tjener på udlejningen
så det er vel ok .
Der er et spørgsmål angående Klubbens formue hvorfor har man det ?
CB der skal bruges penge den dag pladsen lukkes og der skal ryddes op dvs
benzinanlæg, klubhus værkstedshangar mere.
AR mener at den oprindelige tanke var, at hvis man skulle lukke, så kunne man
finde et andet sted.
Lars Jensen opfordre til at man i bestyrelsen tænker på at man kunne øremærke
formuen til et bestemt formål.
JC er enig
RM kan regnskab godkendes ?
Vedtaget (der klappes)
RM fastsættelse af Budget og kontingent
CB Foreslår Kontingent 2010 skal være uændret 700.- kr (der klappes)
Hans Jørgen Rasmussen aflægger budget beretning
Lisbeth udg. Til Pladsens Drift er steget hvorfor?
CB vi har indbygget en sikkerhed til uforudsete opgaver.
HJR det beror på omlægning af regnskab da der er lavet ny kontoer
RM Budget godkendt (der klappes)
Pkt. 4 indkomne forslag
RM så er vi nået til indkommende forslag
Bestyrelsen har forslået i §4 at medlemmer over 67 år og som har certifikat skal
betale fuldt kontingent.
RM Der skal stemmes skriftligt, da et medlem har forlangt det.
Stemmeoptællingen 19 Nej 22 Ja der er 41 tilstede, forslaget er vedtaget.
RM behandling af næste ændring i §8.
CB forklarer at det er dyrt at indkalde ca. 6.000kr pr generalforsamling. Derfor
vil vi gerne indkalde fremover med E-mail. Dog kan medlemmer bede om at få
indkaldelsen med snail-mail.
Villi Z foreslå en lille ændring, at kravet skal fremsættes skriftligt af dem,
der ønsker at modtage indkaldelsen pr Post.
CB accepterede Villi Z’s forslag og lovede at indføre det i endelig formulering.
Afstemning ved håndsoprækning, ingen imod, vedtaget.
RM da kravet om 66% fremmøde for vedtragelse af vedtægtsændring ikke er opfyldt,
skal forslagene for ekstraordinær generalforsamling.
Pkt. 5 valg af bestyrelse.
Leif Pedersen, Bill Christoffersen og Arne Rugtved genvalgt ved akklamation
Supelanter valg
Evald og Niels Albertsen
Valgt med akklamation
Pkt. 6 Valg af revisorer
Hans Jørgen Rasmussen & John Andersen
Valgt med akklamation
Pkt. 7 Eventuelt
Lisbeth vil gerne have at man bytter konti og budget på næste års kontingent så
man kan fastlægge det ud fra budgettet.
Det vil bestyrelsen overveje at gøre.
Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden og gav ordet til formanden
for en afsluttende bemærkning. Formanden takkede forsamlingen og takkede
bestyrelse for et godt samarbejde, og erklærede generalforsamlingen for
afsluttet.
Refereret af
Michael Holm.
Dirigent Formand
Ricard Matzen Claus Brun
26.03.2009
Ekstraordinær generalforsamling i M.M. den 2. maj 2009
Tilstede er 26 stemmeberettigede.
Til dirigent valgtes Evald Bang
Stemmetællere: Jens Kristensen og Erik Bock
Forslag til §4:
Medlemskontingent fastsættes på den årlige generalforsamling gældende for det
følgende.
ekstraordinære medlemmers betaling fastsættes af bestyrelsen. Medlemmer over 67
år,
med mindst 5 års anciennitet, og som ikke har gyldigt certifikat kan efter
anmodning
til bestyrelsen få kontingentet nedsat med 50%. Ved optagelsen betales
forholdsmæs-
sigt kontingent for det regnskabsår hvori indmeldelsen finder sted, plus et
indmeldels-
gebyr.
- Claus Brun oplæste forslaget og gennemgik de nye kriterier i forslaget.
- Richard påpegede at det først kan blive aktuelt i 2011.
- Der blev ønsket skriftlig afstemning. Resultat: 19 ja, 7 nej.
Forslag til § 8:
Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle anliggender. Den ordinære
generalfor-
samling afholdes hvert år, inden 1. Maj. Indkaldelse sker med mindst 14 dages
varsel
skriftligt til alle medlemmer efter deres sidst opgivne adresser. Primært med
e-mail,
de medlemmer der måtte ønske det, skal skriftlig fordre at få det med alm. post.
Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden med
an-
givelse af evt. indkomne forslag. Forslag, der tilsigter at tilvejebringe en
generalforsam-
lingsbeslutning, skal fremgå af den i indkaldelsen angivne dagsorden og skal
være
bestyrelsen i hænde senest 1. febura for behandling på den ordinære
generalforsamling.
- Ingen kommentarer.
- Skriftlig afstemning gav følgende resultat: 23 ja 3 nej.
Referant: Jørgen Andersen
|