|



















01-02-2012
| |
Referat af Midtsjællands Motorflyveklub generalforsamling i
klubhuset d 18. marts 2010
Da formanden Claus ikke var til stede grundet sygdom bød Næstformanden velkommen
og åbnede generalforsamlingen.
Bestyrelsen pegede på Henrik Petersen som ordstyrer, og der var ingen
indvendinger imod det.
Henrik startede med at konstatere om der var indkaldt med lovligt varsel, det
var der også blev ordet givet til Arne som læste formandens beretning op.
Vi har 155 medlemmer
Vi har haft 8 bestyrelsesmøde i en god og positiv ånd, og jeg vil gerne takke
den øvrige bestyrelse for godt arbejde.
2009 har været et annus horibilis, for jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke,
at man fra myndighedernes side ønsker at kvæle General Aviation. Først indførte
man en voldsom afgift på flybenzin, dernæst tråde Camo ordningen i kraft, og
endelig er flyvning og hvad deraf følger blevet pålagt moms pr 1. Januar 2010.
Men vore trængsler er ikke forbi med disse ting. SLV har været så venlige, at
betænke os med en BL angående vor benzinanlæg, som gør det næsten umuligt at
drive benzintanken. Det sidste nye er at EASA vil tilbagekalde en godkendelse de
har givet tyske selefabrikanter, endda med tilbagevirkende kraft, det går udover
alle de seler, der skiftet i de sidste 6 år, den dybere årsag er, at
embedsmændene ikke taler sammen, dette forslag er dog siden blevet trukket
tilbage efter pres fra DMU, Aopa med flere. Skat vil have, at vi skal betale
skat af flyveklubbens indtægter dvs landingsindtægter og renteindtægter, selv om
vi er en veldædig forening. Vi har endnu ikke hørt noget fra Skat på vort svar
af 10. januar. For fuldstændighedens skyld havde vi også indbrud, og selvom vi
havde video af hærværksmanden lagde Politiet sagen til side. Så vi stod tilbage
en udgift på ca. 10.000 kr. plus al svineriet. I efteråret sprang
varmvandsbeholderen vel på grund af ælde. Her må jeg desværre rette en kraftig
kritik, over for de (undskyld udtrykket nogle halvhjernede) kaffebrødre. Der
trods skilte der fortalte, hvorfor der var lukket for vandet, gik ud i brønden
og åbnede for vandet til klubhuset for kunne lave kaffe, med det resultat at vi
vandskade og måtte leje tørremaskiner med mere. At dette ikke var gratis må de
fleste kunne forstå.
Hvad er der så gjort ved disse fortrædeligheder. Der er mulighed for at få den
del af benzinafgiften tilbage; men de lærte er uenige på hvad. DMU har sørget
for at DMU medlemmer kan få rabat hos FLYSYN. Momsen på fly kan vi ikke gøre
noget, som en side bemærkning pas på, at Jeres fly ikke er underforsikret for
momsen indgår i forsikringssummen. DMU og AOPA Danmark har indgivet protest over
tanknings BLen, for man kan ikke påvise en eneste havari, som skyldes dårlig
benzin kvalitet når vi taler om 100LL. Når vi så ser ULerne ser sagen helt
anderledes ud, her må jeg desværre komme med en løftet pengefinger, idet til
trods for at vi har skrevet til hangar ejerne og skrevet i klubbladet , så må
der kun opbevares 25 l benzin pr hangar ifølge brandmyndighederne. Jeg har selv
konstateret at der findes op til 6 til 8 dunke i flere hangarer, og går der ild
i disse dunke så kan resultatet meget vel blive at ilden breder sig til
hangarerne ved siden af. DMU og AOPA har også protesteret mod EASA´s sele
forbud. Skats krav om skat på MM´s indtægter, har vi fået Ivan Svendsen til at
tage sig af, og jeg håber på at Ivan kan klare denne sag.
Det er gået lidt bedre i dette klubår med indbetaling af kontingenterne,
desværre har vi måtte slette 8 medlemmer.
Vi har også lagt nyt tag på klubhuset og tak de medlemmer der gav en hånd med.
Vindmåleren kunne ikke mere, hvorfor vi har anskaffet en ny elektronisk som
udover vinden også angiver QHN, skyhøjde og temperatur. Kurt Hansen har lavet en
smart konstruktion til vindmålerskærmen, således den forsvinder af sig selv der
dermed invitation til indbrud. Endelig kan vindmåleren også på hjemmesiden.
Toiletterne har fået nyt porcelæn og vægge og lofter er blevet malet, tak for
det Hans Jørgen. Så nu står vort klubhus i en pæn og nydelig stand.
Vi har også måtte sætte en bom op ved værkstedshangaren, for der er desværre
nogle, som ikke ønsker at tage hensyn til græsset, og som sætter personlig
magelighed i højsædet.
Vi har også ændret på Klubbladets udseende, og vi håber at I synes om
forbedringen.
Vi har opsat et opvarmet skab til redningsværktøj ved vindposen. Således undgår
vi, at levere værktøj til indbrudstyvene, og med den nye placering burde også
være bedre hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
Endelig har hangarvejen fået knust asfalt et par gange og bevoksningen er blevet
beskåret. Endelig er det rart at se, at hangarejerne bruger den nye parkerings
plads flittigt.
Ringsted Flyveplads Benzin har leveret ca. 20% mere brændstof i 2009 end i 2008
. der har været lidt EDB problemer; men de er løst nu.
Vi har skiftet telefon leverandør og har fået hurtigere internetforbindelse til
en billigere pris.
Alle disse ting har også kostet penge, så derfor har vi et lille underskud, der
også skyldes færre indtægter.
Vi har haft følgende aktiviteter:
1. Vi havde stander hejsning den 2. Maj
2. Vi deltog i DMU´s Formandsmøde i Odense
3. Kristi himmelfarts dag deltog 4 fly i DMU´s tur til Slovakiet
4. Der blev lagt nyt tagpap på klubhuset med frivillig arbejdskraft.
5. Sct. Hans aften var vi begunstiget med dejligt vejr, og vi havde ca. 210
naboer ude og flyve.
6. Vor Klubtur gik til Pøl hvor vi besøgte Danfoss´s museum 4 fly.
7. I august havde en hyggeaften med Danish Crown hvor vi fløj med 70 ansatte.
8. Vort største arrangement i klubåret var DMU-Dulfutræf, som takket været de
frivillige og det gode vejr blev en stor succes.
9. Udenlandsturen gik til Rügen med 6 fly og 15 deltagere, hvor nogle
overnattede på øen og fik en god weekend.
10. Torben Matzen havde arrangeret en ny type klubmesterskaber som så meget
spændende ud blev desværre aflyst på grund af dårligt vejr. Vi prøver igen til
foråret.
11. I oktober havde vi foredrag af DMU om tilbagebetaling af benzinafgiften
12. Vi havde en foredrags aften med Flysyn, der fortalte om CAMoen atter en
udgift
13. I dec. Havde vi julefrokosten med ca 30 deltagere
14. I februar startede vi sprogtesten op med Max Albertsen og vi har fået ca. 30
igennem.
15. Lennart holdt PFT i marts.
Det har mest været fortrædeligheder, som jeg har berettet om. Der er dog trods
alt også sket gode ting. Vi har fået lægehelikopteren til Ringsted endda med en
fin placering modsat klubhuset, så den skulle ikke gerer os. Da helikopteren har
en opstarts tid på 3 minutter efter alarmen er gået, betyder det at vi må udvise
den nødvendige radio disciplin altså tænd for radioen og brug den. Med denne
helikopter skulle vi gerne have sikret flyvepladsens fremtid.
Dernæst har MM 50årsjubilæum, som vil blive fejret st. bededag den 30. april med
et stort program, og her må vi igen bede om hjælp fra medlemmerne, således vi
kan få skabt en uforglemmelig dag ikke alene for os, selv men også for Ringsted.
Vi vil også prøve på at få sat et tårn op, som alle internationale lufthavne
har, inden jubilæet.
Til slut vil jeg gerne takke alle, der har gjort et stykke frivilligt arbejde,
så vi med stolthed kan sige, at vi har Danmarks flotteste flyveplads.
Der var et indslag om sikkerhedsseler, og Sten Madsen kunne oplyse at det fra
SLV side ikke var helt afsluttet.
Leif Hyldegård vil gerne vide om ”Tårnet ” der blev arbejdet med, var
budgetteret.
Næstformanden bekræftede, at det kun var en af de ting man arbejde med i
bestyrelsen, og at det ikke var helt afklaret hvordan man eventuelt kunne lave
det, det kunne både gå den ene og den anden vej.
Henrik ville gerne vide om den kommende stationering af redningshelikopter ville
give en indtægt. Det kunne bekræftes at de ville skulle betale sædvanligt
landingsgebyr.
Skatte sagen blev kommenteret af Ivan Svendsen som hjælper klubben med den. Ivan
bekræftede at vi agter at gå til Landsskatteretten, idet vi er blevet pålagt at
skulle beskattes af bl.a. landingsafgifter.
Ivan sagde at med Klubbens formålsparagraf er vi ikke skattepligtig.
Lisbeth foreslår at få KDA på banen med hensyn til eventuel hjælp.
Henrik kan konstatere at det er en proces der ruller.
Beretningen godkendes med akklamation.
Næste punkt er regnskab som fremlægges af klubbens revisor Hans Jørgen.
Regnskab er udsendt på tryk
Et medlem vil godt have rettet ”Skattepligtigt resultat” til ”resultat” det
bliver taget ad notam.
Regnskab godkendes med akklamation.
Hans Jørgen gennemgår næste års budget – herunder at kontingentet forbliver
uændret.
Leif syntes at klubbladet er blevet lidt dyrt og om man skulle overveje at lave
det ”online”.
Næstformanden kan oplyse at det har været vendt i bestyrelsen – måske lave det i
online format som PDF. Men det er jo stadig for en del rart at få et klubblad,
og Tove gør et rigtig godt arbejde.
Bestyrelse tager det ad notam.
Budget godkendes med akklamation.
Henrik næste punkt behandling af indkommende forsalg. Næstformanden kunne oplyse
at der ikke var modtaget nogen forslag, så der gås vider til næste punkt.
Valg af bestyrelse medlemmer. På valg er Axel, Jørgen og Claus. Genvælges med
akklamation.
Valg af suppleanter. På valg er Evald og Nils Albertsen. Genvælges med
akklamation.
Valg af revisorer medlemmer. På valg er Hans Jørgen og John. Genvælges med
akklamation.
Henrik så er vi nået til punktet eventuelt.
Arne får ordet og fortæller hvad planer er for vores jubilæum
Leif får ordet for at få indsamlet ”frivillige” til sommeren s radiovagt.
Kort bemærkning fra Max Albertsen at der er 30 der har fået det ny
radiocertifikat gennem DMU.
Richard bemærker at der er generalforsamling i RFB 22. april.
Ros fra Henrik til Richard for udmærket arbejde i forbindelse med drift af RFB.
Henrik giver ordet til Næstformanden som takker for god ro og orden, samt takker
ordstyrer for en god afvikling af generalforsamlingen.
Referent
Michael Holm
Næstformand
|