Midtsjællands Motorflyveklub

Startside
Flyvepladsen
Kalender
Trafikstyrelsen
Briefing
Bestyrelsen
KDA og andre klubber
Jokes
Gode flyvepladser
Tekniske tips
OY-SIK
Webmaster
Billedearkiv
EKRS Benzin
Undervisning
Bestyrelsesreferater
UL-siden
Gamle dage
DMU Ringsted

 

13-02-2012

 

De ekstraordinære generalforsamlinger den 23 juni 2011 og 31.aug 2011 tryk her

MM Generalforsamling afholdt 24 marts 2011 på Haslevej 56.

 

Formanden startede med at byde velkommen, herefter blev Henrik Petersen valgt som ordstyrer.

HP startede med at konstatere at forsamlingen var lovlig, hvilket den var, og checkede at dem der var mødt op også var stemme berettigede. Alle fremmødte personer var stemmeberettigede.

Herefter blev ordet givet til formanden som aflagde beretning.

(kan læses som tillæg) se nedenfor.

Der var et spørgsmål fra Hans Havsager, som ønskede oplyst hvorfor Nils Kristensen ikke var blevet udnævnt til æresmedlem, idet han antog at det havde været behandlet i bestyrelsen.

Claus kunne oplyse om at det havde det ikke på noget tidspunkt, og kunne henvise til at alle referater lå på hjemmesiden.

Havsager opfordrede derefter bestyrelsen til at tage det op.

Herefter modtog forsamlingen beretningen med akklamation.

HP gav herefter ordet til Hans Jørgen som aflagde beretning for klubbens regnskab.

Der var herefter et spørgsmål fra Richard Matzen i punktet kontingent, i indtægter verserede to linjer med  ”DMU medlemmer”  ”og DMU og KDA” henholdsvis indtægt og udgift som ikke var lige store (kan ses i det udsendte regnskab).  Claus kunne oplyse at forskellen skyldes at der kunne være forskellige tidspunkter hvor folk indmeldte og udmeldte sig, og det gav differencen.

Der var enighed om at teksten i de to poster, burde rettes så de var mere enslydende.

Herefter blev regnskabet godkendt med akklamation.

Herefter fremlæggelse af budget også af Hans Jørgen.

Der var spørgsmål fra Hyldegård angående 15000kr som var afsat til arrangementer.

Det kunne oplyses at dette var ”elastikposten” idet man f. eks havde haft BP til at sponsere St. hans flyvningen, dette kunne man ikke forvente i år, og benzinpriserne var jo steget væsentligt.

Budgettet blev herefter vedtaget med akklamation.

Herefter blev punkt indkomne forslag behandlet.

Bestyrelsen havde 3 forslag til ændring af klubbens love. (se indkaldelse)

Forslag nummer 2 omhandlende ”opretholdelse af Ringsted Flyveplads som offentlig godkendt plads” blev vedtaget samt forslag nummer 6 omhandlende klubbens ”arv” blev godkendt med den ændring at det ikke skulle være MAF men bare en dansk almen nyttig forening der skulle arve.

Det andet forslag omhandlende bestyrelsens ansvar blev tilbagetrukket da teksten skulle gennemarbejdes mere før den kunne fremsættes. Hans Havsager gav tilsagn om at medvirke i et udvalg til at få denne tekst på plads.

Næste punkt valg af bestyrelse medlemmer på valg Bill, Michael, Leif og Arne alle genvalgt med akklamation.

RM havde spørgsmål til bestyrelsen kontingentfrihed idet han mente at det det skulle besluttes på den årlige generalforsamling. Generalforsamlingen kunne dog tilbagevise det, idet det var kendt af alle, og det stod i øvrigt også i budgettet.

Valg of suppleanter Evald Bank og Nils Albertsen vedtaget med akklamation

Valg af revisorer Hans Jørgen Rasmussen og Jørgen Andersen blev vedtaget med akklamation.

Under eventuelt et forslag at RFB skulle være kontingent fri som blev diskuteret.

Leif P ville vide om man skulle forsætte ”radio vagten” dette var der stemning for at man skulle, lister udsendes derfor af Leif.

Der blev diskuteret forskellige tur forslag, til eventuelle sommer ture.

Dirigenten takkede generalforsamlingen og ordet blev givet til formanden for en afsluttende bemærkning.

 

Referent

Michael Holm

  

Formandens beretning:

 

Vi har samme medlemsantal som sidste år 155

Vi har haft 10 bestyrelsesmøder hvor der har været et godt samarbejde, og vi har nået en hel del.

 Vi havde en hård vinter med masser af sne, og efter ualmindelig lang tøvejrs periode hvor der stadigvæk lå meget sne på banen, var mange dr var helt vilde for at komme ud og flyve mig selv inklusive.

Året startede med anlæggelse af lægehelikopter hangaren. Herfra fik vi en hel del muld ca. 300m3 gratis, som blev spredt ud på de sidste lunker på banen, og jeg håber, alle nyder, at der ikke er flere bump på pladsen. Vi fik også gratis lagt svære støbejernsdæksler på vore kloakbrønde ved klubhuset.
Vi ændrede anflyvnings procedurerne af hensyn til helikopteren, og praksis har vist, at alt er forløbet uden gnidninger. Der har dog været en enkelt hændelse for nyligt, hvor en pilot ikke udviste den fornødne agtpågivenhed ved at aflytte radioen, så da lægehelikopteren kaldte anden gang, foretog vedkommende pilot en noget farlig afvigemanøvre. Så lyt dog på radioen. En hændelse på et år er ikke slemt; men det havde været bedre at være foruden.
Man kan desværre ikke sige, at Ringsted kommunes sagsbehandling af den nye lokalplan for flyvepladsen har været gnidningsfri. Forhistorien er, at vi blev forespurgt af Regionerne i nov. 2009, angående stationering af lægehelikopter, derfor henvendte vi os til Ringsted kommune om dette projekt. Her lovede man en hurtig og velvillig sagsbehandling. Efter hangaren opførelse og godkendelse, udsendte Kommunen den 28. juni 2010 forslag til ny lokalplan for flyvepladsen. Her forlangte kommunen blandt andet, at der skulle beplantes omkring hangarerne, hvilket udover udgiften til planter betød, at den sydligste hangarvej ikke kunne bruges. Der stod også, at der var mulig forurening på grund af benzinanlægget selv om Regionen, i brev af 22. jan 2010 til Ringsted kommune, havde frikendt os. Dernæst stod der, at vore kloaker var efter separat systemet dvs. kloak- og regnvand hver sin ledning. Det er ikke rigtigt, for der er ikke spildevandsledninger i området. Hangarområdet skulle overføres til byzonen, med de der af følgende begrænsninger, og endelig var den ny anlagte helikopterplads slet ikke med i lokalplanen.. Det værste var næsten, at Kommunen forlangte, en støjberegning til ca. en ¼ mil kr. for lægehelikopteren, selv om der i vor miljøgodkendelse står, at ambulanceflyvninger er undtaget. Vi henvendte os derfor til borgmesteren, der sørgede for et møde med Teknisk forvaltning hvor Falck, Danish Crown og vi deltog. Kommunen lovede at få tingene rettet. Den 23. nov. udsendte kommunen følgende til offentlig høring, man frafaldt støjberegningen; men samtidigt så man helst så, at helikopteren kun fløj mellem kl. 11 og 19, som om ulykker så kun i dette tidsrum. Der var også begrænsninger på antal operationer. Vi måtte henvende os til borgmesteren igen. Efter et nyt møde med Teknisk Forvaltning i dec. 2010 blev tingene sat på plads igen. Desværre viste det sig, efter byrådets vedtagelse den 7. feb.2011, at man hos Teknisk Forvaltning havde glemt punktet om kloakkerne, til trods for dette var blevet aftalt ikke mindre ved de 3 foregående møder. Dette er blevet rettet med et tillægsbrev af 23.feb. 2011. Selv har jeg brugt omkring 40 timer på denne sag.

 

 

Den 28.april blev lægehelikopteren indviet med stort presse opbud i et strålende vejr så det var en positiv oplevelse, så må vi håbe, at den får lov til at forsætte efter den 1. maj 2012, for der har været mange positive omtaler af den. Blandt andet landede den i en have i Høm for at hjælpe ved en trafikulykke, og mange med hjerte tilfælde kan takke helikopteren for at de stadigvæk er i live. Husk også den fremragende indsats ved den skrækkelige bådulykken i Præstø Fjord.

Den 30. april havde MM 50års jubilæum også i et ”strålende vejr” altså regnvejr desværre, vi fik nu en god og minderig dag indendørs med kaffebord med indbudte gæster, Kurts opvarmede pølsebod samt musik fra et stort orkester.

Vi har fremlagt forskellige ændringer til vore vedtægter og begrundelserne er:
For det første mener vi ikke, at bestyrelsens medlemmer skal være personlig ansvarlige for økonomiske krav ud over klubbens formue, jeg vil i hvert fald ikke.
For det andet mener vi, at det er et aktiv, at Ringsted Flyveplads er en offentlig godkendt plads, det sikrer pladsen og hangarejernes fremtid, blandt på grund af servitutter på de omgivne arealer.
For det 3. vor skattesag har været en tur i Landsskatteretten, desværre tabte vi den på grund af vore vedtægter. Derfor har vi har fremsat følgende vedtægtsændring. MAF bliver indsat som ene arving, når klubben forhåbentlig først efter mange år bliver nedlagt.  Man kan spørge hvorfor netop MAF, tja det smager lidt af flyvning, og dernæst er de eneste vi har kunne finde der opfylder SKATs krav. Hvor meget MAF vil arve er et stort spørgsmål, for vi skal aflevere det lejede areal dvs. klubhus, benzinanlæg, værkstedshangar og vejområder renset, og oprydningen vil koste mange penge. Endeligt slipper vi også for at indsende selvangivelse.

Der har været en enkel støjklage fra beboerforeningen i Høm dvs Ringsted kommune der modtog den. Derfor henvendte Kommunen sig til os, og flyveplads chefen udarbejdede et svar som Ringsted kommune sendte til klagerne det blev en blank afvisning. På dette grundlag må vi bede om, at I overholder ind- og udflyvningsprocedurerne. Så lad være med at korte landingsrunderne af, dette gælder også de ultralette fly for alm. mennesker kan ikke se forskellen på flytyperne.

Vi deltog i DMUs tur til Koblenz. Turen gav mange gode oplevelser, desværre var vejret ikke med os, så vi havde vi mandefald, og det var hundekoldt.

Til gengæld havde vi mere succes med Sct. Hans aften med dejligt vejr og vel ca. 200 tilfredse naboer. Efter deres besøg havde vi en meget hyggelig Grill aften og Kurt sørgede for et stort bål med lyntænding.

Den 13. aug. årlige flyvning med Danish Crown. Vi havde ca. 50 oppe og flyve. Vi mener det handler om godt naboskab.
Der skal lyde en stor tak til de piloter der lagde fly og tid til disse gode aktiviter.
Den første 1.sep. skiftede vi lejer på værkstedshangaren. Steen Madsen var efterhånden blevet træt af al det papirarbejde, som myndighederne har påført os alle, og derfor overtog Aviatech lejemålet, vi bevarede hermed et autoriseret flyværksted på pladsen.
Vi håber, at I alle nyder vore pæne omgivelser. Det er Jens Jørgens fortjeneste og tænk den 28. maj har han været hos os i 10 år.

Vi forsatte med sprogtest for engelske radiocertifikater i løbet af efteråret, og vi afsluttede denne aktivitet i feb. Så vi har haft ca. 50 mand igennem. Til efteråret forsætter vi så med de danske radiocertifikater. Der skal lyde en stor tak til Max og Jean.

Vi prøvede at lave en klubtur til Endelave, desværre gik den i vasken fordi tågen lettede aldrig i Ringsted og omegn.
 I nov. havde vi en velbesøgt mødeaften med Naviair, om hvordan man skal forholde sig i og ved en lufthavn.
I vor årlige julefrokost deltog ca. 35 medlemmer og det var godt arrangement og ingen gik sultne hjem tak til festudvalget.
I januar havde vi et foredrag om Camo med Flysyn og Aviatech med mange fremmødte.  Vi blev både klogere og lidt fattigere. 

Vi måtte aflyse besøg på Kværkeby bil museum på grund af for ringe tilslutning.

 Lennart Wahl afholdte sin årlige PFT aften, der var interessant og velbesøgt, som sædvanligt.

Vi har haft vore forsikringer op til revision i marts i år, og derved sparet klubben for en fremtidig udgift på ca. 28.000 kr.

Igen i år må jeg gøre opmærksom på, at der stadigvæk bliver opbevaret benzin i hangarerne udover de af myndighederne tilladte 25 liter. Et er at hangaren hvori benzinen er opbevaret brænder, et andet er at der efter al sandsynlighed også ryger en eller flere hangarer med ved samme lejlighed. Dernæst må jeg også henvise til at brændstof påfyldning kun må foregå på benzinpladsen, hvor der er en benzinudskiller og ikke i hangarområdet, hvem skal betale op for oprensningen?
Vi bør nok overveje, om det ikke er tid til en mogastank ved den nuværende tank.
Der har været lidt snak om lys på banen, hertil kan jeg fortælle, at vi er blevet stillet et tilskud i udsigt fra Lægehelikopteren, og derfor undersøger vi sagen. For kunne lave en bedømmelse, behøver vi blandt andet en godkendelse fra Trafik Styrelsen, og dernæst et overslag over omkostningerne ved et sådan et anlæg. Det er alt hvad der er at sige om den sag.
Vi havde møde med Toldvæsnet den23. marts om indberetning af flyvninger til og fra udlandet. Man forlangte, at vi skulle lave en speciel indberetning til dem, på disse flyvninger. Anders Madsen fra KDA der var med til dette møde fortalte at Told kunne få alle de ønskede oplysninger hos briefing; men det det var tilsyneladende ikke godt nok. Dernæst forlangte de, at få en liste udleveret på hangarejerne, således man kunne forfølge et fly helt ind i de låste hangarer. Vi fremførte at hangarerne er private, og der derfor skal en dommerkendelse til før Told kan komme ind. Dernæst henviste vi til registerloven om udlevering at navne med mere og bad om at få at vide hvilken lovhjeml de havde, uden at få svar. KDA mener ikke at Told kan komme igennem med disse krav.
   Så der desværre uenighed mellem de forskellige unioner under KDA, hvilket vi finder meget beklageligt i disse svære tider. Vi mener, at vore medlemmer bør lægge pres på bestyrelserne i unionerne, således vi kan tale med en stemme overfor myndighederne, i stedet for det nuværende anarki. Vi får aldrig noget gennem ført, når vi taler med mange tunger.

Vi afholder standerhejsning den 7. maj.
Der bliver spændende klub tur til Sindal og Frederikshavn i store bededags ferien.
Der er klub tur til Dresden kr. Himmelfarts dag den 2. juni.

Bestyrelsen: Michael Holm, Arne Rugtved, Bill Christoffersen, og Leif Pedersen er på valg er villige til genvalg.
Suppleanter: Evald Bank og Niels Albertsen er villige til genvalg.
Revisorer: Hans Jørgen Rasmussen og John Andersen villige til genvalg.

Vi kan se tilbage til et bevæget år, og selvom vi har brugt en del penge, har vi et pænt overskud. Derfor er der ikke brug for kontingent forhøjelse.

Vi må heller ikke glemme at påskønne Ringsted Benzins bestyrelse store arbejde med at holde os forsynet med Flybenzin, tak for det.

Til slut vil jeg takke de mange, ingen nævnt ingen glemt, der har givet en hånd til vedligeholdelsen af Danmarks Bedste flyveplads.