|
|
01-02-2012 |
Bestyrelsesmøde i Midtsjællands Motorflyveklub (MMFK) den 12. juni 2007.
Deltagere i mødet: Claus Brun (CB) Leif Petersen (LP) Jørgen Andersen (JA) Michael Holm (MH) Axel Rasmussen (AR) Bill Christoffersen (BC) Hans Havsager (HH)
Dagsorden: 1. Gennemgang af referat fra bestyrelsesmødet den 10. maj 2007. 2. Sct. Hans-arrangementet. 3. Regnskabet. 4. SLV’s krav til radiocertifikater/test af sprogfærdigheder. 5. Udflugter. 6. Eventuelt. 7. Næste møde
1. Gennemgang af referat fra bestyrelsesmødet den 10. maj 2007.
Ad pkt. 3 DMU/KDA-afdelingen.
Efter referatet fra sidste møde havde DMU reageret. Der var et par punkter, som man ønskede ændret, og i den sammenhæng var der aftalt møde med DMU den 12.6.07 (før bestyrelsesmødet). På mødet var det aftalt, at følgende ændringer søges gennemført på afdelingens generalforsamling i 2008:
Afdelingens navn ændres til ”Ringsted DMU”
Pligten til medlemskab af MMFK fjernes fra vedtægterne.
Kontingentforholdene bringes i orden i forhold til det reelle antal medlemmer af DMU. Dette antal var ikke opdateret i DMU. Kontingent for 2006 er betalt, og for 2. halvår 2007 indbetales der snarest.
DMU indstiller til godkendelse i sin bestyrelse på søndag, at Ringsted DMU optages I DMU med virkning fra 1. juli 2007.
Ad pkt. 5, flyvepladsens drift.
Der er fyldt 400 kbm. jord i hullet ved vindposen og opfyldning er planeret og sået med græs. I det omfang Søren Perby ikke kan planere fyldestgørende foran sin hangar med den jord, han har liggende, sørger klubben for planering.
Aktivitetsopgørelsen for 2006 var udarbejdet af CB. Den afleveres personligt af CB og BC på kommunekontoret.
SLV havde foretaget inspektion af pladsen. Der havde været stor tilfredshed med den, bortset fra et par punkter: Et par af kasserne til afmærkning af startbanen skal males rødt (er sket) Træerne i vandhullet øst for banen skal fældes (adgang hertil er aftalt med ejeren af jorden).
Referatet blev godkendt.
2. Sct. Hans-arrangementet.
Billetter udleveres onsdag, den 20.6. (med start i klubhuset) efter hidtidig fordelingsnøgle. Laila Pedersen og LP tager sig af området nord for pladsen og CB, JA og HH syd for.
HH fjerner det indhold, der ligger i grillen.
LP køber kul og optændingsvæske.
Jan Søgaard anmodes (LP) om at passe grillen.
John C. P. Andersen anmodes (LP) om at styre adgangen til flyene for passagerne.
CB træffer aftale med de flyejere, der skal flyve.
MH sender mail til klubbens medlemmer med indbydelse til arrangementet.
3. Regnskabet.
Regnskabet for 1. kvartal 2007 er stort set som det skal være.
AR sender kopi af det til bestyrelsen.
HH udfærdiger de nødvendige papirer til at AR og BC kan få elektronisk adgang til kontoen i BG/Den Danske Bank.
4. SLV’s krav til radiocertifikater/test af sprogfærdigheder.
HH gennemgik de nye regler. HH udpeges som den ønskede kontaktperson til SLV i spørgsmålet.
5. Udflugter.
Der arrangeres ikke tur til Ærø.
I stedet vil Søren Perby blive bedt om at arrangere tur til Tønder (LP).
Der søges lavet en tur til Egeskov (LP)
Bestyrelsen opfordrer fortsat kraftigt UL-medlemmerne til også at deltage i klubbens arrangementer.
6. Eventuelt.
CB sørger for, at brandslukningsmateriellet bringes i orden.
Klubbladet: Leif Gyllum er stærkt utilfreds med det manglende engagement i forhold til bladet. Det blev besluttet at satse på 3 numre om året: Ca. 15.4. med bl.a. referat fra generalforsamlingen og sommerens aktiviteter Ca. 15.8. med bl.a. referater fra sommerens aktiviteter og noget om efterårets Ca. 15.11. med bl.a. medlemslisten og vinterens aktiviteter.
7. Næste møde.
Næste møde afholdes 23. juli 2007, kl. 18.00
På mødet behandles bl.a.
Perspektivplanen Lejekontrakterne
Refereret af Hans Havsager.
Retur til bestyrelsesreferater tryk her |