|
|
01-02-2012 |
Bestyrelsesmøde i Midtsjællands Motorflyveklub (MMFK) den 23. juli 2007.
Deltagere i mødet: Claus Brun (CB) Leif Petersen (LP) Jørgen Andersen (JA) Michael Holm (MH) Axel Rasmussen (AR) Bill Christoffersen (BC) Hans Havsager (HH)
Samt (under pkt. 11) Lennart Wahl.
Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 12.juni 2007 2. Hangarerne (lejekontrakter, brev til hangarejere og hegn mod Preben Larsen ) 3. Status m.h.t. DMU 4. Klubbladet (udgivelse 15.8.07) – indhold / hvem skriver hvad 5. Regnskab, herunder a. Procedure ved manglende indbetaling af kontingent b. Bankfuldmagter 6. Arrangementer, herunder a. Danish Crown den 23. og 24. aug. 2007 b. Flyvning den 9. sep. 2007 med ca. 35 personer for Per Hansen c. Borgmesteren m.fl. fra kommunen 7. Udflugter a. Egeskov b. Tønder 8. Pladsen og klubhuset a. Klubhusets renovering indvendigt, EDB, møbler b. Træfældning i vanding nordøst for klubhuset 9. Perspektivplan 10. Medlemslister 11. Eventuelt – herunder møde med Lennart Wahl 12. Næste møde
1. Gennemgang af referat fra bestyrelsesmødet den 12. juni 2007.
Der var følgende bemærkninger til referatet. Det planerede areal ved vindposen vurderes ikke at være klar i denne sommersæson. BC sørger for forlængelse af den periode, der er angivet i Notam. Der var ikke modtaget tilbagemelding fra kommunen til den aktivitetsopgørelse, der var sendt til kommunen. Skt. Hans-arrangementet gik godt. HH har meddelt SLV, at han er klubbens kontaktperson mht. test af sprogfærdigheder. Referatet blev herefter godkendt. 2. Hangarerne (lejekontrakter, brev til hangarejere og hegn mod Preben Larsen ). HH laver udkast til lejekontrakt til lejere af hangarjord, som ikke allerede har lejekontrakt. HH laver udkast til brev til alle hangarejere, hvori der appelleres til At hangarejerne efterlever den naturlige forudsætning, at alle hangarer benyttes til hangar for funktionsdygtige flyvemaskiner i det omfang, der er mulighed for det, idet der dog skal være mulighed for bygning, genopbygning og reparation af fly i acceptable tidsrum At hangarerne i øvrigt anvendes lovligt og uden særlig gene for flyvepladsen og dens funktioner. Og at hangarerne holdes i en stand, så de fremtræder pænt på pladsen. Der etableres hegn mellem det nye hangarareal og Preben Larsens gård, dog med tilkørselsadgang fra Preben Larsens gård. JA iværksætter. 3. Status m.h.t. DMU CB orienterede om, at forholdet til DMU nu er faldet på plads på den måde, det er beskrevet i referatet fra mødet den 12. juni. Foreløbig ser det ud til, at 72 af klubbens medlemmer har ønsket at være medlemmer af Ringsted DMU. AR og MH sørger for, at kontingent, som er indbetalt som DMU-kontingent, snarest videresendes til DMU. 4. Klubbladet (udgivelse 15.8.07) – indhold / hvem skriver hvad MH skriver om turen til Harzen og spørger Evald Bank, om han vil skrive om turen til Trollhättan. Den nye medlemsliste sættes i augustnummeret og evt. også i novembernummeret. MH skriver nekrolog om Oskar Bergman Jensen BC skriver om det planerede areal og hvornår det forventes taget i brug igen. 5. Regnskab, herunder a. Procedure ved manglende indbetaling af kontingent b. Bankfuldmagter AR gennemgik regnskabet. BC holder øje med, at der altid betales for skoling. Starter/landinger i forbindelse med skoling er ikke omfattet af den betalingsfritagelse, som medlemmerne i øvrigt har. Der var enighed om, at kontingentrestanter skal have 2 rykkere, hvoraf den sidste er med almindelig post. Betales der herefter ikke inden for den fastsatte frist, betragtes medlemskabet uden yderligere varsel som bortfaldet. Erklæring fra den samlede bestyrelse om adgang til klubbens konto i Danske Bank for BC (til tjek af indbetaling af landingsafgifter) og AR (fuld adgang) blev underskrevet sammen med bankens fuldmagtsskemaer. HH bringer på det grundlag forholdet til banken på plads. 6. Arrangementer, herunder
Der havde været kontakt til JA fra medarbejdere på Danish Crown med hensyn til et mere privat arrangement den 23. august for medarbejdere med flyveture mv. CB skaffer fly. JA tager sig af den øvrige del af arrangementet, herunder kontakten med de pågældende medarbejdere hos Danish Crown. CB har sikret sig de nødvendige fly til klubbens arrangement den 24. august med Danish Crown. Borgmesteren har ikke meldt tilbage mht. mødet med ham og politikere og berørte medarbejdere i kommunen. CB foreslår borgmesteren, at arrangementet holdes i uge 38. 7. Udflugter a. Egeskov b. Tønder. LP søger udflugten til Egeskov gennemført den 23. eller 24. september. LP har aftalt med Søren Perby, at denne tager sig af udflugten til Tønder, der gennemføres den 24. august. 8. Pladsen og Klubhuset
EDB-rummet er gjort rent og der er anskaffet en køjeseng, så 2 gæster kan overnatte i lokalet. Der sørges i den forbindelse for
Køb af stræklagener til beskyttelse af de nye madrasser og nye håndklæder (LP) Nøgler (til huset og edb-rummet)med stort nøgleskilt til overnattende gæster (JA) – som Jens Jørgen får ansvaret for at udlevere Prisen for gæsterne bliver 50 kr. pr. person/overnatning. MH anskaffer PC og printer/kopieringsmaskine til rummet. BC beder Jens Jørgen om at male toiletter, køjerum og edb-rum. JA anskaffer materialerne til den besluttede (udvendige og indvendige) ”store” renovering af klubhuset. JA laver plan for bred inddragelse af medlemmerne i renoveringen af klubhuset. LP har aftalt med Aksel Frederiksen og Kurt Hansen, at de fælder de træer i vandingen nordøst for pladsen, som SLV har krævet fjernet, og at de bortskaffer træet. 9. Perspektivplanen. Bestyrelsen afholder møde den 18. oktober 2007, kl. 18, alene med perspektivplanen på dagsordenen. 10. Medlemslisten. MH har udarbejdet en ny medlemsliste. Den optrykkes i bladets augustnummer. 11. Eventuelt. Efter ønske fra Lennart Wahl mødte han op på mødet for at drøfte bestyrelsens ønske om, at der ikke laves kunstflyvning over pladsen og dens nære, ”ømme” omgivelser. Efter en drøftelse af emnet blev det aftalt med LW, at kunstflyvningen foretages over et udpeget område, sydvest for pladsen, som ligger langt nok væk til at imødekomme klubbens ønske og samtidig tæt nok til, at LW fra pladsen kan iagttage, flyvning, hvor piloter trænes solo i kunstflyvning. BC gjorde opmærksom på manglende sammenhæng mellem Notam og hjemmesidens oplysninger om tidspunkter, hvor der kan laves skoleflyvning på pladsen. Skoling kan foretages (altid PPL) Hverdage mellem 8 og 16 lokal tid Lørdage mellem 8 og 14 lokal tid BC sørger for, at dette fremgår ens af Notam og hjemmeside. CB orienterede om et brev, der er kommet fra kommunen om en 6 meter høj mast, skal opstilles på Thorsvej. Masten vurderes ikke at få betydning for pladsen. Brevet er videregivet til SLV. 12. Næste møde. Næste ordinære bestyrelsesmøde afholdes 17. september 2007, kl. 18 (ændres evt. til kl. 19, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til MHs deltagelse). Ekstraordinært møde om perspektivplanen afholdes som nævnt 18. oktober.
Refereret af Hans Havsager. Retur til bestyrelsesreferater tryk her |